Der findes ingen formel, men de breve, der virker, har nogle træk til fælles. De er korte, de begynder med nyheden og ikke med en lang indledning om markedet, og de lader ikke modtageren gætte, hvad der forventes.
Nyheden først, grunden bagefter
En indkøber, der åbner en mail med emnelinjen „Vigtig information“, læser første afsnit og beslutter så, om resten er tiden værd. Står ændringen og datoen ikke der, bliver brevet lagt til side, og overraskelsen kommer først med næste ordrebekræftelse.
En grund, der er sand og til at forstå
„Stigende omkostninger“ siger ingenting. Er det stål, strøm eller transport, der er steget i pris, så skriv det. Kunden behøver ikke regnestykket, men skal kunne se, at forklaringen hænger sammen med det, I laver.
Et næste skridt med et navn på
Brevet slutter med det, kunden skal gøre nu: bestille før en bestemt dag, tale med sin kontaktperson om et alternativ eller blot notere sig ændringen. Og med navnet på den, der svarer.
Et tænkt eksempel. Forestil dig en producent af emballage i Greve, der skal hæve prisen på en serie kasser. Det første udkast bruger to sider på papirmarkedet, før ændringen overhovedet nævnes. Tekstforfatteren vender det om: én linje om ændringen og datoen, et kort afsnit om hvorfor, og et tilbud om at lægge en større ordre inden datoen, hvis kunden ønsker det. Indholdet er det samme, men modtageren ved efter et halvt minut, hvor sagen står.