Mange advokatkontorer på Frederiksberg er bygget op af nogle få partnere, der hver har deres område: en tager sig af erhverv og selskaber, en anden af fast ejendom og andelsboliger, en tredje af familie og arv. Hver af dem har skrevet sin del af hjemmesiden, sine opslag på LinkedIn og sine standardbreve. Resultatet er sjældent dårligt, men det er uensartet. Den ene side er formel og lang, den næste er kort og personlig, og nyhedsbrevet lyder som en tredje person.
For klienten er det forvirrende. Hun læser om kontorets arbejde med bolighandler, synes om tonen, og ringer. Bagefter får hun en mail, der lyder helt anderledes. Det koster ikke sagen, men det koster lidt af den tillid, I havde bygget op.
En tekstforfatter kan rette den slags uden at tage advokaternes egne meninger fra dem. Opgaven er at finde den tone, kontoret allerede rammer, når det lykkes, og gøre den til fælles ejendom.