Opdelingen går ikke ud på at klippe den gamle tekst i stykker. Specialisten slår først op, hvad folk i området skriver, når de leder efter hver af dine ydelser, og hvor mange der gør det. Ud fra de tal bliver det besluttet, hvilke ydelser der skal have en hel side, hvilke der kan dele en, og hvilke der søges så sjældent, at de fint kan blive stående som en linje på forsiden.
Bagefter bliver hver ny side bygget, så den kan stå alene. En besøgende, der lander direkte på den fra Google, skal ikke en tur forbi forsiden for at forstå, hvem du er. En ydelsesside, der fungerer, rummer som regel:
- en overskrift med det ord, kunden selv bruger om opgaven
- en kort forklaring af, hvordan du griber opgaven an, og hvad der er med
- billeder fra dit eget arbejde og ikke fra et billedarkiv
- svar på de spørgsmål, du plejer at få i telefonen
- dit opland nævnt i en sætning og en tydelig vej til at få fat i dig
Bynavnene skal stå i teksten og ikke i en remse i bunden
En lang række bynavne nederst på siden er et levn fra en tid, hvor det virkede. I dag læser Google den som fyld. Kører du til Hals, Vester Hassing, Vodskov og ind til Aalborg, er det bedre at skrive det, som du ville sige det til en kunde, og lade et par af billederne vise opgaver fra de steder. Det virker mere troværdigt på den, der læser, og det er tydeligere for søgemaskinen.