Mange forbinder ordet remarketing med bannere, der hænger ved i ugevis efter et enkelt besøg i en netbutik. Det er én måde at bruge en liste på, og for de fleste små virksomheder er det ikke den klogeste.
Inde i søgningen frem for på bannere
Den stilfærdige udgave foregår i søgeresultatet. Listen lægges på søgekampagnen som en iagttagelse, og specialisten kan så se, om tidligere besøgende klikker og henvender sig oftere end nye. Gør de det, bliver buddet sat op for netop dem. Kunden mærker ikke andet, end at dit firma står der igen, da hun søger anden gang. Ingen bliver forfulgt, og du bruger kun penge, når der bliver søgt på noget, du sælger.
Grænser, som specialisten sætter fra begyndelsen
Der hører tre afgrænsninger med. Den første er tid: en liste kan huske en besøgende i kort eller lang tid, og længden bør passe til, hvor længe folk tænker over den slags køb. Den anden er et loft over visninger, hvis der alligevel bruges bannere, så ingen ser den samme annonce igen og igen. Den tredje er udelukkelser, så den, der allerede har udfyldt formularen, ikke bliver ved med at få annoncer for det, hun lige har bestilt.
Og så er der ærligheden om størrelsen. Google kræver et vist antal personer på en liste, før den må bruges i søgningen. Et lille firma i Søvang med en beskeden hjemmeside når ikke altid derop i de første måneder. I så fald venter specialisten og bruger tiden på de almindelige søgekampagner, mens listen stille og roligt fyldes op.