En side, der skal bekræfte en anbefaling, er bygget anderledes end en side, der skal sælge til fremmede. Den kan være kortere, men hver linje bliver vejet, for læseren sammenligner det, der står, med det, han fik fortalt.
Forsiden svarer på tre spørgsmål uden at rulle
Hvad laver du, hvem laver du det for, og hvordan kommer man i kontakt. Står det øverst, med et vellignende billede af dig ved siden af, har den besøgende fået bekræftet, at han er landet rigtigt. Webspecialisten skriver de linjer sammen med dig og prøver dem af på en telefon, for det er dér, de fleste slår et navn op, mens samtalen stadig er frisk.
En side om opgaverne i stedet for en liste med ydelser
Mange rådgivere remser deres kompetencer op i punktform. Det siger læseren meget lidt. Webspecialisten foreslår i stedet nogle korte beskrivelser af typiske opgaver: sådan ser situationen ud, når kunden ringer, og sådan griber du den an. Det er tænkte eksempler uden navne, og de skal bare vise din måde at arbejde på.
Navnet skal føre det rigtige sted hen
Søger man på en person, viser Google gerne en LinkedIn-profil, et gammelt foredragsprogram og en opføring i et register side om side. Webspecialisten sørger for, at hjemmesiden har en titel og en beskrivelse, der passer til navnesøgningen, at Google Virksomhedsprofil peger på den, og at oplysningerne på LinkedIn siger det samme som siden. Så møder den besøgende ét billede af firmaet og ikke tre.
Til sidst er der adressen. Bor firmaet i dit hjem, er det ikke sikkert, at et stort kort over indkørslen skal fylde kontaktsiden. Der findes regler for, hvilke oplysninger en virksomhed skal vise, og dem holder webspecialisten sig til. Inden for dem kan siden godt lægge vægten på, hvor du arbejder, frem for hvor du bor.