Det begynder med en oprydning. De fleste har en uoverskuelig bunke billeder liggende på telefonen, og kun en lille del af dem dur. Specialisten beder dig sende det, du har, og sorterer det i tre bunker: det, der kan bruges, som det er, det, der kan reddes med en beskæring, og det, der skal tages om. Ud fra den første bunke bliver der tegnet en struktur, hvor hver type opgave har sin egen side med et lille udvalg, og hvor forsiden viser de tre opgaver, du er mest stolt af.
Lette filer, så siden åbner i bakkerne
Et foto direkte fra en ny telefon fylder langt mere, end en hjemmeside kan bære. Ligger der tyve af dem under hinanden, giver den besøgende op, før de er hentet, især hvor dækningen er svag. Hvert billede bliver derfor skaleret ned, gemt i et moderne format og først hentet, når den besøgende ruller ned til det. Du mærker det ved, at galleriet er fremme med det samme, og Google registrerer den samme forskel.
En tekst til hvert billede, så søgemaskinen også kan se det
En søgemaskine kan ikke se, at fotoet viser et nyt tegltag i Voel. Det skal stå i billedteksten og i den beskrivelse, der ligger bag billedet. Specialisten skriver en kort linje til hver opgave om, hvad der blev lavet, i hvilken landsby og med hvilke materialer. Det hjælper kunden med at genkende sin egen situation, og det giver opgavesiden en chance, når nogen søger på arbejdet og egnen.
Du lægger selv den næste opgave op
Galleriet må ikke gå i stå den dag, hjemmesiden er afleveret. Den bliver bygget i et system, hvor du fra telefonen kan vælge fotos, skrive to linjer og trykke på udgiv, mens du stadig står på pladsen. Du får det vist på et videomøde og en kort vejledning på dansk, og de første par gange kigger specialisten med over skulderen.