Spørg en revisor, hvad firmaet laver, og svaret bliver ofte en liste: bogføring, årsrapport, skatteregnskab, assistance, udvidet gennemgang. Det er korrekt, men for den tømrer i Veksø, der lige har fået sin første medarbejder, siger ordene ikke meget. Han vil vide, om han kan slippe for kvitteringer i skoæsker, og om nogen siger til, inden fristen er overskredet.
En tekstforfatter skriver om jeres ydelser ud fra de spørgsmål, kunderne faktisk stiller, når de ringer. Fagordene forsvinder ikke, men de kommer efter forklaringen i stedet for før. Det gør teksten lettere at læse og samtidig lettere at finde, for folk søger med deres egne ord.