Første opgave er en optælling. Specialisten laver en liste over alle filer på hjemmesiden og noterer for hver enkelt, hvad den handler om, hvor gammel den er, og om nogen overhovedet finder den gennem Google. Derefter bliver listen holdt op mod sortimentet. Ofte viser det sig, at de varer, firmaet tjener mest på, kun er beskrevet i et katalog, mens forsiden bruger pladsen på billeder af bygningen.
Så får varerne deres egne sider, én varegruppe ad gangen. En produktside bliver bygget af det, databladet allerede rummer: hvad varen bruges til, mål og materialer, hvad den passer sammen med, og hvad man skal vide, før man bestiller. Teksten bliver skrevet om, så den kan læses af et menneske og ikke kun slås op af en, der kender varenummeret. Filen bliver liggende som bilag nederst til dem, der vil printe den.
Søgeordene står i sælgernes indbakke
Fagfolk søger ikke, som marketingfolk tror. De skriver en forkortelse, en norm, et gammelt varenavn eller en fejl, de vil have løst. Derfor beder specialisten om at se de spørgsmål, der kommer ind på mail og telefon, og sammenligner dem med søgeord fra Googles egne værktøjer. De spørgsmål, der går igen, bliver til afsnit på produktsiderne eller til korte vejledninger, som peger videre til de rigtige varer.
Til sidst kommer teknikken. Adresserne skal kunne læses, titlerne skal begynde med det, køberen søger på, og varer, der hører sammen, skal linke til hinanden. Gamle filer, der er afløst af nye, bliver sendt videre til den side, der har overtaget deres plads.