En god underside er ikke lang for længdens skyld. Den svarer på det, en kunde ville spørge om i telefonen: hvad laver I præcist, hvad skal jeg selv have klar, hvornår kan I komme, og hvor kører I hen. Specialisten skriver den ud fra en samtale med dig, for det er dig, der ved, hvordan arbejdet foregår.
Siden får en overskrift med ydelsens navn, som kunderne siger det, et par afsnit i almindeligt sprog, billeder fra rigtige opgaver og en tydelig vej til telefon eller formular. Området bliver nævnt, som man ville sige det hen over en kop kaffe, med Tinglev, Tønder, Løgumkloster og Aabenraa som pejlemærker, og ikke som en remse af bynavne nederst på siden.
Et tænkt eksempel med en maskinstation
Forestil dig en maskinstation uden for Bylderup-Bov, der både høster, kører gylle, klipper hegn og graver ud til byggeri. I dag står det hele på samme side. Specialisten ville foreslå at begynde med de to opgaver, som andre end landmænd også søger på, nemlig hegnsklipning og udgravning. Landmændene har nummeret i forvejen, mens husejeren og bygherren ikke har det. De to sider bliver skrevet først. Resten følger, når der er tid, og når det giver mening.
Fagord, som kunden bruger, og fagord, som du bruger
Fagfolk og kunder kalder ofte det samme arbejde noget forskelligt. Du siger måske omfangsdræn, og husejeren skriver vand i kælderen. En side kan godt rumme begge dele, når den forklarer problemet med kundens ord og løsningen med dine. Hvilke ord der rent faktisk bliver søgt på, slår specialisten op, så teksten ikke bygger på gætteri.