Når søgningen sker på en telefon i et tog, har kunden kort tid og lille skærm. En annonce med et telefonnummer, der kan ringes til med ét tryk, og en landingsside, der loader hurtigt og viser åbningstider øverst, gør mere end en flot forside, der er bygget til en stor skærm.
Specialisten ser derfor ikke kun på kontoen, men også på det sted, klikket lander. Er siden tung, eller skal man scrolle tre gange for at finde en knap, bliver det nævnt i første fase, sammen med et forslag til hvad der bør rettes. Selve ændringen på hjemmesiden kan du lave selv, eller vi kan finde en, der gør det.
Opkald måles som resultater
For lokale firmaer er telefonen tit vigtigere end formularen. Derfor sættes måling af opkald op fra starten, så rapporten kan vise, hvilke søgeord der får telefonen til at ringe, og ikke kun hvilke der giver klik.