Facebook-annoncering i Hals, hvor publikum skifter med årstiden

Går du en tur på havnen i februar, møder du folk, du kender. Går du samme tur i juli, er det omvendt. Sommerhusområderne langs kysten nord for byen, lystbådehavnen og campingpladserne giver Hals et sommerpublikum, der fylder langt mere end byen selv, og som er væk igen, når skolerne begynder.

For annoncering på Facebook og Instagram betyder det, at der ikke findes ét publikum i Hals. Der findes to, og de vil noget forskelligt.

De fastboende skal mindes om dig

Den, der bor i byen året rundt, ved godt, at bageren, tømreren og frisøren findes. Annoncer til den gruppe handler om nyheder: ændrede åbningstider, et nyt hold, en ledig tid i kalenderen. Gruppen er lille, og den samme annonce bliver hurtigt set for mange gange, så den skal skiftes ofte og må gerne være beskeden.

Gæsterne skal opdage dig

Sommergæsten har en uge, kender ikke byen og bestemmer sig fra dag til dag. Her skal annoncen svare på det enkle: hvad er det, hvor ligger det, og har I åbent i dag. Et billede fra stedet og en knap med rutevejledning gør mere end en lang tekst.

Når et annonceområde tegnes i Meta, ligger det lige for at sætte en nål i byen og vælge en radius. I Hals giver det et skævt resultat. Cirklen rækker ud over Kattegat, hvor ingen bor, og den tager sydsiden af Limfjorden med, hvor folk i Egense og Mou skal med færgen for at komme over.

Om sydsiden skal med, afhænger af, hvad du sælger. En restaurant ved havnen kan sagtens have gæster derfra, for overfarten er kort og en del af udflugten. En vvs-installatør, der regner i køretid, har måske ingen glæde af dem. Specialisten tegner derfor området efter postnumre og veje og ikke efter en cirkel.

Gæsten er med, så snart telefonen er i området

Meta regner både dem, der bor et sted, og dem, der har været der for nylig, med til publikum. Sommergæsterne kommer derfor af sig selv ind i en kampagne, der er tegnet om byen og kysten. Det, specialisten styrer, er tidspunktet, sproget og budskabet. Har du mange udenlandske gæster, kan en annonce på deres sprog rettes mod dem, der bruger Facebook på det sprog, mens en annonce om vinteråbent er skrevet til naboerne.

Lad os sige, at et lille fiskehus sælger røget fisk og frokost fra en luge ved kajen. Ejeren har lagt et opslag op en gang imellem, og om sommeren er der kø alligevel. Hvad skulle annoncer så gøre godt for?

En specialist ville se på ydersæsonen. Annoncer i maj og september, når der er plads ved bordene, og en lille kampagne til de fastboende om vinterens åbningsdage. I højsæsonen ville der måske kun køre én annonce med dagens åbningstid, så nye gæster finder vej. Resten af annoncekronerne ville blive gemt til de uger, hvor en ekstra gæst gør en forskel.

Fiskehuset findes ikke, og eksemplet siger intet om resultater. Det viser blot, at Facebook-annoncering i en sommerby ofte handler mere om at vælge uger end om at annoncere mere.