Kalundborg er kendt som en industriby. Ved havnen og fjorden ligger store produktionsanlæg inden for medicinal- og bioteknologi, energi og raffinering, og byen har i mange år været omtalt for sin industrisymbiose, hvor virksomhederne udveksler overskudsvarme, vand og restprodukter. Omkring de anlæg er der opstået en tæt skov af mindre firmaer: smedeværksteder, elfirmaer, VVS-folk, stilladsfirmaer, rengøring med særlige krav, kalibrering, IT-support og rådgivning om miljø og sikkerhed.
Det særlige ved Kalundborg er, at de tungeste kunder ofte sidder i samme by som leverandøren. Det lyder som en fordel, og det er det også, men døren ind er smal. En vedligeholdelsesplanlægger på et procesanlæg modtager ikke mange kolde opkald, og indkøb har faste leverandørlister. Her kan LinkedIn noget, som en lokal avisannonce ikke kan. Specialisten kan vise en annonce til de personer, der har en bestemt arbejdsplads og en bestemt rolle på deres profil, og lade alle andre i fred.
Tankegangen er altså ikke „vis os for alle i Kalundborg“. Den er „vis os for den lille gruppe mennesker, der planlægger stop og revisioner på de anlæg, vi gerne vil ind på“. Det er en smal målgruppe, og det kræver en anden tilgang end brede kampagner.