Rebild Kommune er mere end Rold Skov og bakkerne ved Rebild. Langs motorvejen og jernbanen gennem Støvring ligger erhvervsområder med metalindustri, plastforarbejdning, træ og fødevarer, og i Skørping, Suldrup og Nørager findes mindre værksteder, der leverer dele til større fabrikker. Fælles for mange af dem er, at kunderne sidder i Aarhus, i Trekantområdet, i Tyskland eller Sverige, og at de første gang hører om virksomheden gennem en søgning.
Alligevel ser mange hjemmesider i branchen ens ud: en forside med et luftfoto af fabrikken, en side om historien og en kontaktformular. Hvad virksomheden faktisk kan producere, står i en enkelt punktliste, som Google ikke får meget ud af, og som en indkøber skimmer på få sekunder.
Tanken bag denne side er det modsatte. Hver kompetence får sin egen side med tekst, billeder fra produktionen, materialer, størrelser og typiske opgaver. En side om svejsning af rustfrit stål, en om pulverlakering, en om montage. Så kan den, der søger efter netop det, lande direkte, hvor svaret står.