Det første greb er at lade geografien gøre det, ordet ikke kan. Kampagnen får et område, der dækker Mørke, Hornslet, Ryomgård, Thorsager og de landsbyer, du kører til, og den indstilles til kun at ramme personer, der opholder sig dér. Så kan søgeordene nøjes med at beskrive faget. En beboer, der skriver „elektriker i nærheden“ eller bare „elektriker“, ser annoncen, uden at bynavnet har været i brug.
Når bynavnet alligevel skal med som søgeord
Nogle kunder skriver byen, og dem vil du gerne have fat i. Så bliver søgeordet lagt ind som en fast vending, hvor fag og by står samlet, og kun i den kampagne, der er låst til lokalområdet. Ved siden af ligger en liste over negative søgeord, som specialisten bygger op uge for uge: farver, vægge, gulve, lofter, træsorter, inspiration, billeder og de øvrige ord, der afslører, at søgningen handler om udseende og ikke om sted.
Et tænkt eksempel fra en tømrer
Forestil dig en tømrer i Mørke, der bygger terrasser og carporte. Han annoncerer på sit fag og sin by, og i rapporten over søgetermer dukker der forespørgsler op om terrassebrædder i sort, træolie og facader i dybe farver. Ingen af dem har noget med byen at gøre. Specialisten lægger materialer og farver på den negative liste, flytter bynavnet over i en snæver lokal kampagne og skriver annoncer, hvor der står Mørke på Djursland, så ingen er i tvivl om, at det er et sted. Ugen efter bliver søgetermerne læst igen for at se, om der stadig slipper noget igennem.