En kalender for nyt materiale
Specialisten lægger en plan for, hvornår der skal nye billeder, videoer og tekster ind i kampagnerne, og hvem der skaffer dem. Nogle gange er det dine egne fotos fra butikken, andre gange korte klip optaget på en telefon, og i perioder et samlet sæt fra en fotograf. Pointen er, at der aldrig står en kampagne uden noget nyt at skifte til.
Test, der kan bruges til noget
Nye annoncer bliver sat op, så de kan sammenlignes med de gamle. Specialisten ser på, hvornår resultaterne begynder at falde, og hvilke typer billeder og vinkler der holder længst for netop dine kunder. Den viden bliver samlet, så næste runde materiale bliver bedre ramt. Samtidig holder specialisten øje med, at pixel og konverteringer i Meta-kontoen er sat rigtigt op, og at cookiebanneret på hjemmesiden lever op til reglerne.